Om Byskov – lokal elektriker siden 1963

Byskov er en lokal elektriker-virksomhed med fem afdelinger i Ringkøbing, Spjald, Højmark, Ørnhøj og Hvide Sande. Vi har omkring 40 uddannede elektrikere og installatører, som hjælper private, virksomheder, landbrug og sommerhusejere med alt fra små reparationer til store projekter.

Vi kender området og områdets mennesker. Vi ved hvad der virker her – og hvad der ikke gør. Når du ringer til os, taler du med nogen der er lokalt forankret, faglig dygtig, og som tager ansvar for opgaven.

Vi er åbne 24 timer i døgnet.

Ring på 97 32 01 66.

Fem afdelinger – lokalt forankret siden 1963

Byskov blev grundlagt i Ringkøbing i 1963 og hed oprindeligt Jens Byskov. Siden har virksomheden vokset og udviklet sig til at være en moderne elektriker-virksomhed med fem lokale afdelinger i regionen.

I de seneste år har vi etableret en ny afdeling i Hvide Sande og indlemmet flere lokale elektriker-forretninger: Henning Sørensen i Spjald, Spjald EL, Højmark EL og Ørnhøj EL.

Vi er stolte af vores lokale forankring og vi engagerer os i enhver opgave. Vi er motiverede, initiativrige, og vi prioriterer en god relation med vores kunder højt.

Brede kompetencer
– vi løser de fleste el-problemer

Med omkring 40 uddannede medarbejdere har vi mulighed for at hjælpe med mange forskellige opgaver. Vi holder hele tiden vores viden opdateret gennem kurser og efteruddannelse.

Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • Almindelig el-installation og reparation
  • Montering og service af hvidevarer
  • Data- og fiberinstallationer
  • Landbrugsinstallationer og rådgivning
  • Termografi (varmeudviklingsmålinger)
  • Varmepumper
  • Alarm og sikring
  • Pool-service og spa-reparation
  • Boligventilation
  • Solceller

Fra private til virksomheder

Vi arbejder med private husstande, sommerhusejere, landbrug og industri. Vi har en stor kundekreds blandt områdets sommerhusbureauer, som vi hjælper med service af hvidevarer, varmepumper, pool-service og belysning.